Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Birgit Høeg Lund

 

Portræt af Birgit

Om mig

Mit navn er Birgit Høeg Lund. Jeg bor på Gyvelvej 13 i Vojens. Jeg er født i 1958 og er gift med Tage. Vi har 2 døtre og 6 børnebørn. Vi har ingen husdyr. Jeg har været ansat i Vojens øst som dagplejer siden 1995. Jeg er naturdagplejer og har det grønne flag. Det betyder bl.a. at vi er ude året rundt, i næsten al slags vejr.

Mine omgivelser,- inde og ude

Jeg har en lukket legeplads, hvor der er plads til at lege frit, der er sandkasse og legehus og plads til at køre på diverse køretøjer. Jeg har drivhus, hvor vi planter tomater og agurker, som vi følger, mens de gror, og spiser når de er modne. Vi sætter også kartofler og sår ærter, som skal vandes og passes og spises. De store børn kan sagtens lege på legepladsen med godt opsyn, mens nogle små som har fået nok frisk luft for den dag, kan være inde sammen med mig. Vi går meget i skoven eller ud i naturen.  Der er ikke langt til marker, hvor der går heste. Vi spiser ofte medbragt madpakke ude i naturen.

Indenfor  har jeg et legeværelse med pilfingervæg, men vi bruger mest at være i stue, køkkenalrum og bryggers. Jeg ligger vægt på at der er plads til at bevæge sig og bruge kroppen, lave gymnastik, danse, lave børneyoga eller lege i små legestationer som skabes af mig. Vi synger også rigtig meget.

Hverdagen hos mig

Vi starter dagen stille og roligt. Jeg synes det er vigtigt at starte dagen roligt, så vi lige kan mærke hvor hinanden er. Mellem 6.30 og 7.30 får de børn der er kommet tidligt, morgenmad.  Ca. kl. 8.30 får vi formiddags snack (brød eller frugt). Ca. kl. 9.00 går vi ud på min legeplads eller ud i naturen. Hvis vejret ikke tillader det laver vi aktiviteter indenfor. Alt sammen ud fra alder og de styrkede pædagogiske læreplaner. Kl. ca. 11.00 spiser vi middagsmad, og ca. 11.45-12.00 er det sovetid. Derefter er det forskelligt hvornår børnene bliver hentet.

Når børnene skal i gæstepleje, besøger vi den dagplejer som barnet skal om til.

Vi er i legestue en dag hver 2. uge, hvor vi er der hele dagen, dvs. at børnene bliver afleveret og hentet i legestuen. Vi er en gruppe på 6  dagplejere. Vi går også i musikalsk legestue og gymnastik når det tilbydes.

Jeg giver børnene en sund og varieret kost, og laver varm mad jævnligt, ud fra dagplejens kostpolitik.

Mine værdier

At det enkelte barn får en tryg, rolig og hjemlig opvækst, med natur og udeliv som udgangspunkt. At lære om vind og vejr. At lære årstidernes skiften. At sproget udvikles med sang, rim, remser og historier. At barnet bliver hjulpet og støttet. At det enkelte barn får kærlighed og nærvær. At det enkelte barn får lov til at udvikle sig i sit eget tempo og være den lille personlighed det nu er.  At det enkelte barn får gode oplevelser, selvværd, selvtillid, og masser af gode redskaber med i rygsækken til vejen frem i livet. Og at få et godt og tillidsfuldt samarbejde med forældre.

Det praktiske taler vi om på opstartsmødet. I er meget velkomne til at ringe til mig, hvis i har spørgsmål på. tlf. nr. 21 27 02 97