Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sanni Lauridsen Lassen

Portræt af Sanni

Om mig

Jeg hedder Sanni og bor Ejsbølvej 37. Jeg er født i 1982 . Jeg er uddannet social og sundhedshjælper. Jeg bor i hus med min kæreste Heinz og mine tre børn -

Jonas fra 2004 , Josefine fra 2007 og Sarah fra 2013 . Jeg går meget op i velvære, socialitet og et sundt liv med aktivitet og bevægelse. Jeg vægter at bruge tid med familie og venner. Jeg er en frisk og glad person med god energi og et positivt sind der udviser stor respekt og empati for de mennesker, jeg omgås. Jeg hviler i mig selv og er et roligt og kærlige menneske, der rummer meget tålmodighed, overskud og omsorg. Jeg har en god og fornuftig humoristisk sans, og så er jeg meget ansvarsbevidst og engageret i mit arbejde. Det er vigtigt at børnene får en stabil og tryg hverdag, hvor der er plads til forskellige fordybelser. Jeg syntes, det er utrolig spændende at følge børnenes udvikling og se livet med små øjne. De små stjernestunder er spændende og glæder mig hver gang.

Derudover har jeg min familie, som er en stor del af hverdagen, og de vil også indgå i børnenes dag, når de kommer hjem fra skole og job. Vi går helhjertet ind til hvert barn og nyder alle at se den glæde, vi bringer til børnene.

Mine omgivelser - ude og inde

Jeg bor i et nyrenoveret hus, hvor vi har et stort køkkenalrum, en dejlig stor gang, hvor der også er garderober til børnene. Der er et værelse til børnene, som indeholder alt, hvad de behøver.

I haven er der sandkasse, legehus, rutsjebane, bænk og diverse legesager.

Hverdagen hos mig

Hos mig prioriterer vi at være aktiv både inde og ude, og vi er ude i alt slags vejr. Det kan være gåture, en skovtur, i haven mm. Børnene vil få beskidte hænder og fødder, men det syntes jeg kun er godt. Vi vil også tage i legestue en gang om ugen. Her kan børnene socialisere sig med de andre dagplejere og deres børn. Der er også plads og tid til de rolige stunder, hvor vi hygger og tumler på værelset, læser, synger og er kreative.

Har børnene et andet behov, end hvad der var planen, kan det hurtigt laves om til noget andet hyggeligt, som passer børnene bedre den dag.

Køkkenet vil også være et sted, vi opholder os, da børnene kan være med til at bage og have det sjovt og smage lækre friskbagte ting.

Mine værdier

Jeg ønsker at give børnene en tryg, stabil og hyggelig dag. Jeg vil skabe tillid, tryghed og varme. Skabe en god struktureret og stemningsfyldt hverdag i børnehøjde. Jeg vil have fokus på udvikling og trivsel og se på det enkelte barn, der hvor det er og dets behov. Vi vil være i trygge rammer og omgivelser med masser af kram, nærvær, leg og glade stunder. Derudover vil jeg have en omsorgsfuld tilgang til et godt samarbejde med både forældre og kollegaer.