Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Anne-Mette Birk Jensen

 

Dekorativt billede

Om mig

Jeg hedder Anne-Mette og bor på Glentevej 10 og hører til Vojens Øst. Jeg er fra 1963 og har været ansat i dagplejen siden starten af 2015. Jeg har en stor familie med 5 børn, men til hverdag er det kun mig og min mand Henning. Mit hjem er 100% røgfrit. Jeg er ikke længere naturdagplejer, men det betyder ikke noget, da vi stadig er ude året rundt i næsten alt slags vejr.

Mine omgivelser,- inde og ude

Udenfor har vi en dejlig indhegnet have med sol og skygge, en stor overdækket terrasse, græs, fliser og en mini ”skov”, samt en stor legeplads med muligheder for motoriske udfoldelser.

Indenfor har jeg 2 legeværelser, det ene hvor vi har læse/hygge område, det andet med pilfingervæg samt gulvplads til at lege, lave yoga, synge og danse, med pusleplads lige i nærheden. Vi spiser og er kreative i vores spisekøkken, i gangen må man spille og kaste med bolde.

Hverdagen hos mig

Hverdagen starter stille og roligt. Der bliver serveret morgenmad indtil 7.30 til de børn som møder tidligt. Dagen bliver planlagt efter den børnegruppe jeg har, da hver alderstrin har sit behov for aktivitet/mængde/tempo, og selvfølgelig ud fra de styrkede pædagogiske læreplaner.

Nogle af vores aktiviteter er

  • Vi leger.
  • Vi oplever dagligt naturen, årstiderne, vejret både i haven, skoven eller på ture rundt i Vojens.
  • Vi er i heldagslegestue hver 14 dag sammen med de 5 andre dagplejer i gruppen og børn.
  • Vi besøger de andre dagplejere eller de kommer på besøger os.
  • Vi går i musikalsk legestue og gymnastik når det tilbydes.

Vi besøger byens børnehaver og bibliotek.

Mine værdier

At give hvert enkelt barn en tryg, omsorgsfuld og stabil hverdag, som bevirker, at de trives og udvikler sig motorisk, sprogligt og socialt i deres eget tempo, samt at gøre dem mere og mere selvhjulpne.
Samtidig skabe et godt og tillidsfulgt samarbejde med forældrene.