Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Randi Hejnfelt

  
 

Portræt Randi Hejnfelt

Om mig

Mit navn er Randi Sohl Hejnfelt og jeg bor på Kærsmindevej 6 i Marstrup. Jeg er født i 1986 og jeg blev ansat i dagplejen i 2020. Min familie består af min mand, Jørgen og vores to børn, Ida fra 2011 og William født i 2014, samt vores marsvin

Mine omgivelser,- inde og ude

Vi har indrettet et dejligt legeværelse. Her leger vi, bygger huler, hører musik og danser eller bare har tøffe tid, i forlængelse har vi en gang, hvor der også kan tumles og hygges. Børnene og jeg spiser i køkkenet.  
Som det første man møder når I kommer ind og er kommet af med overtøjet, er en lille hyggeplads, hvor der er ro til at kigge eller få læst en bog, samt en god plads lige til at vågne rigtig op på, efter en god lur. 

Vores have er anlagt med græs, samt en terrasse, hvor der kan køres med diverse køretøjer. I haven har vi en rigtig stor sandkasse, fugleredde gynge og en rutsjebane.
Haven ligger ud til vejen, så vi rigtig kan følge med hvad der sker når biler og skrællebilen kommer forbi

Hverdagen hos mig

Morgenen starter med morgenmad/lur til de børn der kommer tidligt og leg indtil vi alle er samlet. Ca. 8.45 får vi lidt at spise, inden dagens aktiviteter starter, her er det kun fantasien der sætter grænser. Alt efter hvor store eller små børnene er kan det både være kreativt, leg ude som inde eller bare gå en tur, for at finde en vandpyt. Vi skal gerne lidt ud hverdag.
Vi spiser middagsmad omkring kl.11 i et roligt tempo og børnene bliver derefter gjort klar til at få en god lur.
Vi mødes ofte med de andre dagplejere her i byen, på legepladsen, MTB banen hvor børnene rigtig kan blive udfordret motorisk. Til højtiderne bliver der arrangeret fastelavn, påske hygge og juletræsfest.
Samlingerne med de andre dagplejer og børn, er tit med til at give en lettere aflevering, når Jeres barn skal i gæstepleje ved ferie eller kurser.
Vi besøger også børnehaven, hvilket også giver et kenskab for børnene når de bliver større og skal starte der.

Mine værdier

I vores hverdag brænder jeg for at skabe et trygt sted, hvor der er rart at komme for både børn og forældre. Jeg tilbyder stabile rammer og faste rutiner, hvor der er tid til knus, nærvær, se og høre det enkelte barn, anerkendelse og ros, kreativitet, masser af grin og hygge – inde såvel som ude.
Jeg synes også det er rigtig vigtigt at kunne give børnene selvstændighed, stort selvværd, gå på mod, evnen til at kunne lege og tage initiativ og gode sociale evner med videre på deres vej.  
Jeg ønsker at have et åbent og ærligt samarbejde med Jer forældre. Kom gerne og spørg, hvis man går og undrer sig over noget