Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mette Anker


 

Portræt Mette Anker

Om mig

Jeg hedder Mette Anker og bor på Knokbjerg 23, i Marstrup. Jeg er født i 1987 og jeg blev ansat i Dagplejen i 2021. Jeg bor sammen med mine 2 børn, Johanne (2011) og Valdemar (2014).    

Mine omgivelser,- inde og ude 

Hos mig bruger vi indgang/bryggers, legeværelse, stue samt køkken.

Legeværelset er indrettet set ud fra et børnesyn. Der er små rum i rummet – der er tydelige legestationer, som motiverer og stimulerer børnenes fantasi. Der er plads til nærvær, leg og læring, men samtidig mulighed for at give ro til tilbagetrækning ved behov. Der er b.la. en isbod, så vi året rundt kan spise og sælge lækre is.  

Foran huset har jeg en flise terrasse med højbede samt et lille drivhus. I højbedene sår vi grøntsager og ser dem vokse op, inden vi skal spise dem. Om sommeren nyder vi de søde jordbær. 

Hos mig er der plads og højt til himlen. I haven er der flise terrasse, gynger, rutsjebane og et stort sandkasse område. Her er der rig mulighed for at køre ræs på en scooter, lave skønne kager i sandkassen eller nyde frokosten i dejligt vejr.  

Hverdagen hos mig

Hos mig er der vigtigt med en god start på dagen. Vi har en stille og rolig morgen og jeg møder barnet, hvor det lige netop er den morgen. Herefter får vi en dejlig formiddagsmad, og som regel er vi ude om formiddagen. Frokosten kan spises både inde og ude. 

En dejlig lur i barnevognen, der kan stå både i garagen eller under åben himmel. Efter en middagslur står den på eftermiddagsmad og leg – både inde og ude.  

Vi besøger også de lokale dagplejere, så børnene kender og har en relation til alle dagplejere og deres børn i lokalområdet.  

Mine værdier

For mig er nærvær, omsorg og tryghed vigtigt. Jeg vægter en positiv og anerkendende tilgang. Når vi anerkender styrker vi selvværdet. Jeg værdsætter en åben og ærlig dialog, så vi sammen kan give den bedste start til dit/jeres barn.  

Jeg elsker udeliv og fra jord til bord. At børnene er med i hele processen og se dem styrke deres selvhjulpen hed og børnefællesskaber.  

At være til stede i nuet og følge barnets spor, netop hvor han/hun er på det tidspunkt. Børn skal have lov til at lege. Vi har tiden til at fordybe os.