Om mig
Mit navn er Rikke Leonard Hansen født i 1974. Jeg bor på Søndergade i Vojens. Jeg blev ansat som dagplejer i år 2000. Jeg er gift med Michael og sammen har vi 2 voksne udeboende børn og en hund. Desuden er vi aflastningsfamilie.
Mine omgivelser,- inde og ude
I hjemmet er børnene i køkkenet og i stuen. Det er delt op i legezoner, hvor der bl.a. er legekøkken og dukkekrog. Udenfor i haven er der sandkasse, rutchebane, forskellige ting til leg og køretøjer.
Hverdagen hos mig
En typisk hverdag hos mig starter gerne med morgenhygge/morgenbrød. Vi leger ude eller inde, går tur i skoven eller ved søen, går på legepladsen, laver forskellige kreative ting, besøger/får besøg af kollegaer. 1 gang i ugen er vi i legestuen, hvor vi er sammen med andre børn og voksne.
Mine værdier
Jeg prioriterer meget omsorgen, trygheden og nærværet. Jeg bruger meget af tiden på gulvet. Jeg ser at børnene trives, udvikles og bliver til selvstændige individer. Jeg gør meget ud af at give børnene medindflydelse og være anerkendende.