Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Malene Struck Carstensen

 

Portræt af Malene

Om mig

Jeg hedder Malene Carstensen, er født i 1982 og bor på Unionvej 9 i Vojens. Jeg har 2 store børn. Jeg blev ansat som dagplejer i december 2020. Jeg har tidligere været dagplejer i 4 år.

Mine omgivelser,- inde og ude

Hos mig leger vi på legeværelset, der er indrettet med gulvtæppe, legekøkken, lille bord med små stole til, et duplo hjørne, en madras vi tumler og læser på, et dukkehjørne og en reol med forskelligt legetøj. Vi leger også i køkkenet og gangen, hvor der er indrettet et lille hjørne med puder og bøger hvor vi også synger sange både fra sangbøger og en sangkuffert jeg har lavet. Der er også et lille fodboldmål med bløde bolde vi leger med.

Udenfor har jeg en dejlig stor lukket have med rutsjebane, stor sandkasse, balancebane, vippe og mange forskellige køretøjer. Haven består af både fliser og græs.

Hverdagen hos mig

De tidlige børn får morgenmad, ellers leger vi eller er kreative, indtil vi får lidt formiddagsmad omkring kl. 8.15-8.30, der kan bestå af hjemmebagt brød og frugt. Derefter går vi en tur, leger i haven, er kreative, besøger de andre dagplejere eller cykler en tur, hvis vi er så heldige at have gruppens fælles cykel. Vi spiser frokost kl. 10.45/ 11.00 alt efter børnenes behov. Frokosten består som regel af rugbrød med forskelligt pålæg og diverse grøntsager, en gang imellem kan vi også finde på at få varm mad. Omkring kl. 12 er det tid til en lur. Eftermiddagsmaden får vi gerne omkring kl. 14.30, som igen består af frugt og noget brød. Derefter er der fri leg indtil afhentning.

Mine værdier

Jeg vægter højt at her er trygt at være, både for børn og forældre. At børnene får gode sociale færdigheder, og bliver så selvstændige som muligt på deres egne præmisser. Jeg arbejder anerkendende, og møder børnene hvor de er. Jeg prioriterer at komme ud hver dag, hvis det er muligt. Omsorg og positivitet står højt på min værdiliste.