Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hanne Johansen

Portræt af Hanne

Om mig

Mit navn er Hanne Brandt Johansen og jeg bor Lindøvej 65 i Starup, 6100 Haderslev. Jeg er født i 1972 og jeg har været dagplejer siden 2004. Jeg er gift med Tom og sammen har vi Emil, der er født i 2000. Udover mit job som dagplejer er jeg gruppeansvarlig for Marstrup og Starup. Dvs at jeg planlægger fri og ferie og varetager mindre administrative opgaver. De opgaver løser jeg når børnene sover eller jeg har en børnefri dag. 

Mine omgivelser,- inde og ude

Det er vigtigt for mig at jeres barn får, ros, knus og accept fra mig. 

Når jeres barn starter i dagpleje tager vi det stille og roligt og bliver i hjemlige omgivelser så barnet bliver trygt ved mig, de andre børn og mine omgivelser, inden vi tager på nye oplevelser. 

Vi leger rigtig gerne i haven hvor vi har scootere, biler og lign, et gyngestativ og en schelter. Vi følger rigtig meget årstidernes skiften og høster brombær, jordbær og æbler når sæsonen byder på det. Vi hygger os også meget med af kigge på og fodre fugle. 

Hverdagen hos mig

Når dagen starter er det vigtigt for mig, at vi tager os tid til at sige pænt farvel til mor eller far. Herefter hygger vi med med bøger, puslespil og måske skal nogen have morgenmad. Mellem 9-11 er vi ude i haven eller på tur. Vi bor jo i et fantastisk område der byder på mange smukke pletter. Vi nyder også at cykle afsted på vores ladcykel og cykle ud og se de høster eller besøge heste og køer. Mellem 11-12 hygger vi os med frokost (den må også gerne være varm indimellem), så læser vi en bog og dem der gerne vil sidde på potten, de får lov til det. Efter middags søvnen hygger vi med frugt og brød og måske går vi en tur i haven inden der er gensynsglæde med mor eller far igen. Hvis det er rigtig dårligt vejr kan vi godt lide at hygge os inde og tegne og være kreative.

I Dagplejen arbejder vi med det pædagogiske grundlag og de 6 læreplanstemaer. Den måde vi arbejder med det på i dag, giver rigtig god mening og er spændende synes jeg. 

I 2018 blev jeg certificeret som DGI dagplejer det gav mig en god viden om vigtigheden af at stimulere alle sanser så barnet får en god og sund udvikling. 

Jeg holder meget af at synge med børnene, sang gør glad og udvikler børnenes sprog.  

Jeg har nogle rigtig gode kollegaer som jeg mødes med på kryds og tværs. Vi laver mange gode ting. Det kan være gymnastik i hallen, legestue i børnehaven eller naturture. Børnehaven har vi en rigtig godt samarbejde med, så når tiden for børnehave nærmer sig, besøger vi dem ofte, så barnet får en rigtig god og tryg overgang fra dagpleje til børnehave. 

Mine værdier

Som person er jeg positiv og glad og elsker mit arbejde med børn. Jeg synes, det er dejligt at være hvor de er, i deres udvikling, flytte dem og anerkende dem. Jeg synes dagplejen er fantastisk, fordi vi har tid, masser af tid, til at fordybe os og til at være nærværende og hjælpe dem til at blive gode til at blive selvhjulpne. Jeg inddrager jer i vores hverdag så I bliver en del af vores hverdag. Jeg opfordrer til en åben og ærlig dialog, det er min erfaring, at det giver grobund for et rigtig godt forældresamarbejde.  

Jeg glæder til vi ses i dagpleje hos mig, de bedste hilsner Hanne.