Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Janni Schrader Gormsen

 

Portræt af Janni

Om mig

Jeg hedder Janni Schrader Gormsen og er født i 1984. Jeg bor Kærsangervej 7 i Haderslev med min mand Thomas og vores børn. Mit hjem er røgfrit og jeg har ingen dyr. Jeg er uddannet pædagog 2009 og har arbejdet i idrætsvuggestue i 10 år, hvorefter jeg søgte en stilling som dagplejer i januar 2018. Jeg er Arbejdsmiljø repræsentant for dagplejen nord.

Mine omgivelser,- inde og ude

Vi har et dejligt stort legeværelse vi leger i, samt en gang og stor entre.  Vi har forskelligt legetøj – f.eks. dukkehus, bondegård, puttekasser, klodser, en snurrestol, legekøkken, biler og meget mere. Vi kan godt lide at lave kreative ting og sansemæssige ting, hvor vi ikke altid er afhængige af produktet, men mere processen i aktiviteten. Når børnene leger finder jeg det interessant ind imellem at observere og se hvorledes børn ofte selv kan finde løsningsstrategier inden den voksne nogen gange når at hjælpe inden. 

Jeg prioriterer at være ude så vidt muligt hver dag. Det kan være en gåtur med barnevognen, leg på legepladsen eller blot at nyde dagen i haven. Frisk luft betyder meget for mig, men også for børnene. Vi har et dejligt stort græsareal ude i haven hvor vi både har legehus, sandkasse, vippe, rutchebaner, masser af køretøjer mm. Udover har vi køkkenhaven, som vi godt kan lide at bruge tid på, når der er sæson for det. 

Hverdagen hos mig

V starter dagen op på værelset. Når klokken nærmer sig 9, får vi en formiddagsbolle, og de børn, der sover morgenlur, er ofte ved at stå op. Vores formiddage kan se meget forskellige ud fra kl 9-11 afhængig af, hvad vi finder på, dagen er ikke altid planlagt da de større børn ofte kan nævne ting de kunne tænke sig at se eller lave, så de også inddrages i bestemmelse af aktiviteterne. Ca. kl. 11 spiser vi middagsmad, og puttes efterfølgende imellem 11.30/12.00. Børnene sover til de vågner og får eftermiddagsfrugt ca. kl.14.30, hvorefter vi leger til børnene bliver hentet. 

Mine værdier

Igennem min lange erfaring med børn i 0-3 års alderen vægter jeg højt at børnene får tid til tryghed, nærvær og fællesskab i løbet af dagen, så de får nye kræfter til alle udfordringer/muligheder dagen byder på. Derfor nyder vi også en smule mindfulness i løbet af dagen, hvor alle børn får tempoet skruet helt ned igen. Barnet skal føle sig som en del af fællesskabet, så alle lærer at være gode ved hinanden, samt hjælpe hinanden når overskuddet er til det.

Jeg vægter højt, at både børn og forældre føler sig trygge ved mig og min familie, så både børn og forældre har det godt i vores samarbejde. Jeg tror på, at børnene lærer bedst igennem den nærmeste udviklingszone. Barnet får den hjælp det har brug for og troen på, at de kan, indtil de selv til sidst mestrer det, de ikke kunne før. Succesoplevelser kan børnene ikke få nok af, dem vokser de meget af.

Jeg nyder at se de fremskridt og den udvikling, der sker for det enkelte barn i den tid, de går i dagplejen. Den er inspirerende og lærerig, og børnene er de bedste til at give én mange gode smil og grin i løbet af dagen - derfor er arbejdet med små børn af så stor betydning for mig.

Jeg glæder mig til at møde jer og jeres dejlige børn.