Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nikolaj Poulsen

Om mig

Nikolaj Mensing Poulsen. Bor sammen med min kone Pernille og vores 3 børn Mathilda fra 2016, Maze fra 2018 og Millie fra 2022. Jeg er 31 år, blev ansat som dagplejer 2024. Dagplejen har jeg sammen med Pernille, som har været ansat siden 2020, vi har også en ude kat som vi ser en gang imellem. 

Mine omgivelser,- inde og ude

Inde hos os leger vi i legeværelset, men børnene har også mulighed for at trække sig ind i stuen, køkkenet og vores bryggers, som også er dagplejens indgang og pusle-station.

Inde på legeværelset har vi mulighed for at lege med alverdens legetøj f.eks. er der legekøkken med tilbehør, bilbane med biler og andre køretøjer/maskiner, dukkevogne med dukker og meget andet legetøj, der passer til børnenes alder. Vi har også mange børnebøger, som vi kan sidde og kigge i eller ,som vi læser højt af eller bruger til dialogisk læsning. Derudover har vi også puslespil og nem tilgang til papir -maling -farver -dimser mm., så vi nemt kan komme i gang med kreative aktiviteter. Vi har også madrasser, vi tager frem en gang imellem, hvis der skal tumles. 

Underfor kan vi bevæge os ud i den store have, hvor vi har gynger, rutsjebaner, en stor overdækket sandkasse med meget legetøj, samt et stort udvalg af køretøjer, børnene kan køre rundt på. 

Hverdagen hos mig

Til de børn der kommer tidligt, starter vi stille og roligt ud med morgenmad, så børnene får en rolig start. Efter maden rydder vi op og går roligt i gang med at lege på legeværelset, hvor vi laver mad i køkkenet, køre med biler eller bare læser en bog, alt efter hvad børnene er i humør til. Mange er også glade for at hjælpe til med at vække de store børn, i huset før de skal afsted i skole. 

Omkring 08:30 spiser vi som regel boller, men også gerne banan pandekager eller knækbrød. Herefter får vi en ny ble på og finder ud af hvad vi skal bruge dagen på. Det kan være kreative ting ved bordet som at male, tegne eller klippe, ellers går vi gerne en tur i de skønne skovområder, vi har omkring os. Vi går også hen til boldbanen og spiller lidt fodbold og måske lidt fangeleg og også gerne gynge og rutsje på en legeplads. Nogle dage tager vi også bare i haven og får lidt frisk luft. 

Ved 11 tiden kommer vi hjem og spiser frokost - oftest rugbrød med forskelligt pålæg alt efter hvad børnene kan lide. Det sker også, at vi laver varme retter. 11:45 er det tid til en ny ble igen, også er det sovetid. Efter alle børn er vågnet fra lur, får vi lidt frugt, hvorefter vi leger og hygger indtil børnene bliver hentet. 

Mine værdier

Tryghed og nærvær er en stor del af min hverdag, da det er supervigtigt for mig at børnene føler sig velkommen og tilpas hos os og får den omsorg de har brug for. Socialt sammenværd er også en stor del af hverdagen, da det er vigtigt at børne lære at indgå i et godt børnefællesskab og får den bedste start mod den kommende børnehave tid. Til sidst er et godt forældre samarbejde meget vigtigt for mig, så man trygt kan aflevere sine børn uden bekymringer, og vi fælles kan snakke om, hvad vi skal arbejde med både hjemme som i dagplejen. Har det været en hård morgen at blive afleveret ,sender jeg gerne en besked eller et billede, så forældre kan komme godt på arbejde uden bekymringer.