Om mig
Jeg hedder Dorte, og bor på Humlevænget 12, i Sydbyen. Jeg er født i 1968 og jeg blev ansat i dagplejen i 2005. Jeg bor sammen med min mand og vores kat. Har to voksne børn, som er flyttet hjemmefra.
Mine omgivelser,- inde og ude
Min have er stor og udfordrende, med gode faciliteter, hvor alle de forskellige sanser kan komme i spil.
Inde leger vi i stuen, som er indrettet i små lege kroge, så der er mulighed for både fordybelse og fælleslege.
Hverdagen hos mig
På en typisk dag møder børnene ind fra åbningstid til kl. 8.30. Vi spiser formiddagsmad, laver planlagte aktiviteter, fri leg, går i legestue, leger i haven, går ture i naturen sammen med kollegaer, leger i hinandens haver m.m. Vi spiser middagsmad, sover middagssøvn, spiser eftermiddagsmad, leger inde eller ude til børnene bliver afhentet.
Mine værdier
Jeg lægger stor vægt på ro, regelmæssighed, nærvær og arbejder med anerkendende pædagogik. Det er vigtigt for mig, at alle børnene føler sig som en del af fællesskabet og at de alle kan deltage i de planlagte aktiviteter, ligegyldigt alder og forudsætninger. Jeg er naturdagplejer, ”Grønne Spirer”, og nyder personligt at være ude i naturen, og ser det som en force for børnenes robusthed og sanseliv at de finder glæden ved at være ude i naturen.