Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Eva G. Pedersen

Portræt af Eva

 

Om mig

Mit navn er Eva Pedersen og jeg bor på Lindøvej 111. Jeg er født i 1964 og jeg blev ansat i dagplejen i 1996. Mit telefon nr. 30258251.

Mine omgivelser,- inde og ude

Hos mig leger børnene i køkken, bryggers, entre og i et værelse indrettet til børnene. Så der er plads til at børnene kan lave hyggekroge, danse i køkkenet eller fordybe sig med noget legetøj i værelset. I værelset er der masser af legetøj, legekøkken og et lille bord med stole.

Udenfor er der indrettet et område med fliser, hvor der er sandkasse og div. køretøjer. Overdækket område hvor vi kan krybe i læ og spise vores mad eller bare sidde og hygge ved bordet. Desuden har vi et fint område med græs, hvor der er sansegynge.

Vi bruger Starups dejlige omgivelser, til at tage på udflugter. Ved skov, vand og på legepladser. Og vi mødes gerne med andre dagplejere i området eller lægger have til en storkomsammen med alle dagplejerne.

Hverdagen hos mig

Hos mig begynder hverdagen stille og roligt. Børnene møder ind på forskellige tidspunkter, og jeg serverer morgenmad til dem, der har behov for det. De første par timer er der lidt aktiviteter såsom leg, kreativiteter, sange eller læse bøger, lave puslespil. Nogle gange har vi et tema, hvor vi fokuserer på det samme emne længere tid af gangen.

Ca. kl. 9 får vi et formiddagsmåltid og herefter mødes vi med andre dagplejere privat eller på en legeplads, skov eller børnehaven. Vi leger en gang om ugen i hallen. Ind i mellem har vi hjemmedag med aktiviteter inde og ude.

Mellem 11 og 12 spiser vi frokost og gør klar til middagslur. Inden vi sove,  læser vi en bog, synger eller laver gymnastik.

Efter middagslur serveres frugt og vi  leger ude eller inde, indtil der er afhentning og dagen er slut.

Mine værdier

Mine overordnede mål er at give børnene en tryg og stabil hverdag, med sjov og leg og læring, både udendørs og indendørs. Jeg er meget omsorgsfuld og vægter at have stor fokus på det enkelte barn. Jeg lægger stor vægt på at udvikle og selvstændiggøre det enkelte barn, styrke deres sprog og motorik og at de tager aktivt del i dagens gøremål, såsom at dække bord, rydde op mv. Ind i mellem er vi også kreative, efter hvor børnene er i deres udvikling. Vi synger meget og hører musik. Desuden læser vi mange bøger og andre sproglige aktiviteter. Så børnene når de rejser videre i deres liv, er klar til nye udfordringer.

Jeg indretter så vidt muligt dagens program, ud fra hvordan stemningen og humøret er i børneflokken den dag. Jeg lægger stor vægt på et godt samarbejde om jeres børn, med jer forældre.

 I er altid velkommen til at kontakte mig eller komme på besøg.