Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Elisabeth Bak Nielsen

 

Portræt af Elisabeth

Om mig

Mit navn er Elisabeth (Lisbeth)  Nielsen og jeg bor på Kløvervej 57 i Haderslev. Jeg er født i 1962 og jeg blev ansat i dagplejen i 1998. 

Jeg er gift med Per og vi har 7 børn som alle er flyttet hjemmefra. Vi har en del børnebørn som vi nyder i fritiden. Vores hjem er røgfrit og vi har ingen dyr. 

Mine omgivelser,- inde og ude

Jeg har et stort køkken-alrum, som er delt lidt op i forhold til forskellige aktiviteter. Og så har jeg en lang gang som vi ofte bruger til forskellige motoriske udfoldelser. 

Udenfor er der en lidt skrånende græsplæne, en sandkasse og et flisebelagt område. 

Hverdagen hos mig

Der er ikke et fast program for hver dag, men et overordnet emne, som der bliver arbejdet med på forskellige måder. Jeg vurderer når børnene er kommet, hvad dagen skal indeholde. OG der er altid plads til en sang, en dans, en krammetur eller måske noget helt andet. Jeg arbejder meget med den motoriske udvikling, da den styrker barnets indlæringsevner rigtig meget. 

Børnene hjælper med borddækning ved dagens måltider. Ved formiddagsmad og frokost spiser vi altid samlet, hvor vi hygger og taler om maden og om hvad vi har oplevet den dag. Men ellers består vores dag af forskellige aktiviteter som: leg indenfor eller i haven, sang, sanglege, gåture og cykelture med forskellige oplevelser, besøg hos andre dagplejere. En gang om ugen er vi i legestue i Multihuset.  

Mine værdier

Jeg er en glad og positiv person, der gør alt for at skabe en hverdag for børnene som er fyldt med tryghed, ro og varme. 

Jeg arbejder på at gøre børnene så selvhjulpne som muligt, styrker deres sprog og motorik. Samtidig med at det hele foregår i en tryg og rolig atmosfære, hvor alle så vidt muligt er inkluderet.