Om mig
Jeg hedder Susie Jakobsen. Jeg er født i 1965 og har været ansat som dagplejer siden 1993. Jeg er super glad for mit arbejde. Jeg er gift med Erik, har 2 voksne børn og bor i røg og allergifrit hus
Mine omgivelser,- inde og ude
Vi bor i et parcelhus med en hyggelig lukket have, hvor der er plads til leg og udvikling.
Indenfor har vi køkken hvor vi er kreative, kokkererer og spiser. Legeværelset har friske farver og kan indrettes i forskellige rum/miljø bl.a. motorikbane, sansegynge, køkken, og huler.
Udenfor har vi legehus, vipper, sandkasse, plads til aktivitet med køretøjer og forskellige pop up rum.
Hverdagen hos mig
Jeg arbejder ud fra den styrkende pædagogiske læreplan. Vi er meget ude i den fri natur, det er en god udviklingsplads, hvor børnene aktivt bruger deres krop, styrker deres sanser og motorik. Hverdagen byder desuden på leg med sproget ,sang, høre eventyr, kreative indslag alt efter årstiderne, hjælpe andre, lege med kammeraterne kravle, løbe, spise sunde ting, kigge nysgerrigt på livet, snuse og lege i naturen.
Vi mødes med mine kolleger og deres dagplejebørn, hvor de lære at være en del af et større socialt fællesskab. En gang om ugen er vi til gymnastik og i legestue. Hver måned har vi en dag i Oksenvad, hvor vi holder heldagslegestue. Vi får besøg af bogbussen ca. 4 gange om året. Derudover besøger vi og får også besøg af mine kolleger og deres dagplejebørn.
Mine værdier
Det er vigtig for mig at møde børnene der hvor de er, udvikle deres nysgerrighed og blive selvhjulpen, så de bliver klædt på til, at løse livets store udfordringer. Hverdagen skal være forudsigeligt og genkendeligt. Jeg lægger vægt på, at give børnene en rolig ,tryg og harmonisk hverdag.
Det er vigtig for mig at vi har et åbent og ærligt samarbejde omkring jeres barn. Husk at fortælle, hvis der er specielle forhold, som jeg skal vide. Det kan være allergi, mad eller andet, som jeres barn har særlige udfordringer med.
Hvis I har spørgsmål, er I velkommen til at ringe og evt. komme forbi.