Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Susan Henrichsen

 

Portræt af Susan

Om mig

Mit navn er Susan og jeg bor på Sjællandsgade 15 i Vojens. Jeg er født i 1984 og har været ansat i dagplejen siden oktober 2019. Forinden blev jeg udannet pædagog i 2014, hvorefter jeg har arbejdet i både børnehave og vuggestue.

Jeg er gift med Kim og sammen har vi sønnen Hjalte (2021) & vores golden retriever Elmer (2017). Elmer er ofte med os, når vi leger i haven, men ellers er han i kælderen

Mine omgivelser,- inde og ude

Indenfor: Her bruger vi stue samt køkken alrum, hvor der er indrettet legerum. Vi har legekøkken, forskelligt legetøj alt efter børnenes alder & interesser, vi har køretøjer samt en pilfingervæg.

Udenfor: Jeg har en stor baghave i kuperet terræn, gynger, rutsjebane, køretøjer og sandkasse. Vi bor desuden i et skønt naturområde tæt på skov & sø, bold & sand bane, som vi elsker at benytte. Jeg er desuden med i en deleordning om en ladcykel, så vi kan komme på en tur lidt længere væk.

Hverdagen hos mig

  • Vi starter dagen i stille tempo med hygge og leg. Indtil kl. 7.30 serverer jeg morgenmad til de børn, der ikke har fået morgenmad hjemmefra.
  • 8.30-9.00 får vi formiddagssnack (havregrød/brød samt frugt).  Herefter går vi i gang med dagens aktiviteter. Det kan være at gå en tur, lege i haven, være kreative, synge, lave gymnastik/motoriske aktiviteter eller leg indenfor. Alt sammen ud fra alder og de styrkede pædagogiske læreplaner.
  • Ved 11.00 serveres der rugbrød med snackgrøntsager & mælk, nogle gange et varmt måltid.
  • 11.30-12.00 puttes børnene i deres barnevogne. Der er også mulighed for at større børn kan sove indenfor.
  • 14.30-15.00 serveres der eftermiddagssnack samt frugt.

Når børnene skal i gæstepleje, besøger vi den dagplejer som barnet skal om til.

Vi er i legestue hver onsdag om formiddagen og 1 gang i måneden har vi heldagslegestue om fredagen.

Mine værdier

Tryghed, nærvær og omsorg er det vigtigste i min hverdag. Det skal være en god og tryg oplevelse for både børn og forældre at være i dagplejen. Jeg har en anerkendende tilgang og arbejder med at skabe bedst mulige vilkår for barnets udvikling, og derfor er barnet altid udgangspunktet, når jeg laver lege og aktiviteter. Jeg er optaget af barnets sproglige og motoriske udvikling, idet jeg mener, at barnet udvikler sig bedst i samspil med andre.