Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Eva Martinsen

 

Portræt af Eva

Om mig

Jeg hedder Eva W. Martinsen og bor Ydunslund 2 sammen med min mand Jan og vores hund Bella. Vi har 4 voksne børn, der for længst er fløjet fra reden. Jeg er fra 1962 og har været dagplejer siden december 2021. Jeg har i næsten 20 år arbejdet som plejemor, så jeg har stor erfaring i arbejdet med børn og samarbejde med forældre.

Mine omgivelser,- inde og ude

Børnene har et legeværelse med legekøkken, reoler med klodser, biler, togbane bøger etc., samt en plade på væggen hvor de kan skrue, trykke, trække og få lyde frem. Der bliver også leget i vores køkkenalrum og i stuen.

Hverdagen hos mig

Jeg har have og indhegnet legeplads, hvoraf halvdelen af legepladsen er overdækket, så det er muligt at lege, selvom det regner! Der er sandkasse, rutsjebane, vippe og mange ting, børnene kan køre på/med.

Hverdagen:

Vi får lidt at spise/drikke ca. kl. 8.30, og er derefter på tur f.eks. i skoven, andre legepladser, eller også mødes vi med andre dagplejere og deres børn.

Frokost får vi ca. kl. 11 og derefter en middagslur.

Ca. kl. 14.30-15.00 får vi frugt. Og så er der leg til børnene skal hjem.

Mine værdier

Tryghed, omsorg og livsglæde! Al anden læring, udspringer herfra!

Forældresamarbejdet er alfa og omega for mig, idet et godt samarbejde har stor betydning for alle, især børnene!