Om mig
Velkommen i min dagpleje. Jeg hedder Ingrid Jacobsen, bor J. H. Schmidtsvej 46 i Vojens, Mobil: 30513162. Jeg blev ansat som dagplejer i august 1977-1998(21år). Derefter ud på arbejdsmarkedet i 10 år for at vende tilbage til dagplejen i maj 2009. Og her er jeg endnu i det skønneste job.
Jeg kom til verden i 1951. Er gift med Knud-Jørn. Vi har 2 voksne sønner og 2 svigerdøtre. Vi er Farmor og Farfar til Niclas og Noah - en stor rigdom.
Mine omgivelser,- inde og ude
Indenfor leger vi i køkkenet, en gang og et legeværelse. Udenfor har jeg en dejlig stor overdækket/lukket terrasse samt en græsplæne med alt hvad hjertet begærer.
Hverdagen hos mig
Jeg arbejder ud fra de Nye Styrkede Pædagogiske Læreplaner, som tilgodeser børnenes behov for udvikling og trivsel. Jeg er Naturdagplejer “Grønne Spirer”, med Temaet: Fra jord til bord. Vi lægger kartofler, sår ærter, gulerødder og persille, høster det og spiser det. Naturen er en gave, som vi gerne bevæger os i. Jeg er DGI Dagplejer, et vigtigt redskab, med fokus på krop og bevægelse. Bevægelse er alfa og omega. Styrker hjertet, hjernen, ja hele kroppen og giver livsglæde og energi.
Vi er i heldagslegestue 1 dag hver anden uge, hvor er vi sammen med 5 andre dagplejere. Vi laver aktiviteter, leger sammen og spiser. Middagsluren foregår på den lukkede legeplads eller indenfor. Min erfaring med heldagslegestue er, at de små lærer, at skabe tillid til de andre voksne og lærer at fungere sammen med mange andre børn,som de jo kommer til i børnehaven.
Mine værdier
Jeg brænder for at ALLE børn og voksne skal have gode oplevelser, ved at komme hos mig. Vise glæde, smile og være positiv, følge barnets initiativ. Fælles fokus og oplevelser. En god relation er afgørende for børns udvikling, forståelse for forskellighed og anerkendelse. Nyder at der kommer børn og forældre ind af min dør hver morgen.
Glæder mig til at møde jer. Vi har Hjertet med.