Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ghita Sander

 

Portræt af Ghita

Om mig                                                                                                                          

Jeg hedder Ghita Sander og bor på Rosenvænget 17 i Haderslev by. Jeg er født i 1967, gift med Finn og har 3 voksne børn. Foruden Finn og mig, vil du møde vores besøgskat hjemme hos os. Jeg har været kommunal dagplejer fra 2000-2006 og igen fra 2009 indtil nu.

Mine omgivelser,- inde og ude

Vi leger på vores legeværelse, i køkken-alrummet og i noget af stuen og den lille gang. Vi har plads til at bygge motorikbaner, til at danse og synge, men også til at sidde og sysle med dukker, maling, modellervoks, bøger og meget mere. Vi elsker at synge og tumle.

Udenfor har vi forskellige køretøjer, en sandkasse, vipper og rutsjebaner. Vi har også en lille bakke, som udfordrer motorikken og balancen, når man endnu ikke er supergod til at gå. Og så har vi træstubbe, som vi engang imellem vælter om på siden, så vi kan se, hvad der er nedenunder. Om sommeren har vi også en lille vandkande hver, som bruges til at vande blomster, og nogen gange lidt hinanden. Vi elsker også at cykle en tur til forskellige legepladser og skoven sammen med nogle af vores andre venner.

Hverdagen hos mig

Vi starter morgenen med lidt fri leg og til lige at hilse på hinanden. Vi får lidt brød og frugt ved 8.30 tiden, og så går vi ellers i gang med at lege. Vi laver tit noget med kroppen, men jeg er meget opmærksom på, hvad børnene har lyst til. Så mine planer er aldrig fastere, end at de hurtigt kan laves om. Frokost får vi som regel ved 10.40 tiden, og så bliver børnene puttet ved 12tiden.

Vi går i legestue en gang om ugen, hvor vi leger i en større gruppe, så børnene også kan vænne sig det. Vi elsker at lege udenfor, men igen kommer det an på, hvad børnene har lyst til og hvilken børnegruppe jeg har. Ved planlagt gæstepleje sørger vi så vidt muligt for at besøge den kollega, der skal have barnet i gæstepleje.

Mine værdier

For mig er det vigtigt at børnene føler sig trygge og bliver set og hørt og føler glæde ved at komme i dagplejen. At de bliver en god ven og føler, de hører til. Vi øver på at blive selvhjulpne og på at hjælpe dem, der har brug for en hånd, for det vokser man af. Vi elsker at bevæge os, høre musik og synge. Og vi nyder legepladsen sammen med vennerne.