Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Diana Rosa Hemmje

 

Portræt af Diana

Om mig

Jeg hedder Diana, er født 1979 og bor i Nr. Vilstrup sammen med min mand Kristian og vores til sammen 3 piger. Freja fra 2006, Liva 2008 og Nellie 2015. Jeg har været ansat som dagplejer i Haderslev kommune siden 2012. 

Mine omgivelser,- inde og ude

Vi bor i et parcelhus på en lukket vej, hvor vi har en stor dejlig indhegnet have med masser af plads til at boltre sig på og en stor flisebelagt terrasse, hvor der er rig mulighed for at udfolde sin indre motorbølle. I haven har vi legehus, sandkasse, motorik legetårn og en stor sansegynge. Vi er også så heldige at have heste i “baghaven”, hjemme har vi 3 hunde - Aggie, Asti og Alva, katten Siggy og høns. Alle sammen dyr som børnene meget gerne må snakke med, men selvfølgelig altid under opsyn af en voksen. 

 Indenfor har jeg et dejligt stort lyst legerum, hvor I har egen indgang og garderobe. Rummet har mange forskelige lærringsmiljøer, hvor der er plads til sjov, leg og fordybelse. 

Hverdagen hos mig

Jeg er certificeret naturdagplejer og spring ud i naturen og arbejder ud fra grønne spire. Jeg arbejder med en årsplan, hvor jeg hver måned har forskellige temaer. Vi er ude hverdag så vidt det er muligt, hvor vi oplever, føler, sanser og bevæger os i naturen. Vi følger med i årstidernes skift, mærker vejr og vind. 

Jeg kan godt lide konceptet fra jord til bord, så børnene er med til at dyrke ting, høste og spise det når de er hos mig. 

Jeg har en ladcykel, så vi kommer både til skov og strand. Vi besøger kollegerne i Sydbyen, er med til arrangementer, er med i en skovgruppe og er i legestue en gang i ugen. 

Jeg vil gerne, at det bliver et eventyr i børnehøjde hvor udelivet prioriteres højt. 

Mine værdier

Dagen starter altid stille og roligt indtil der er samling på børnegruppen. Det handler om at give børnene en tryg, struktureret, stabil og kærlig hverdag, hvor der er hjerterum og plads til forskellighed. Leg og læring med øje for det enkelte barns behov og fokus på fællesskab. 

Det er rigtig vigtigt, at der er et godt forældresamarbejde. Hvis I er trygge ved at aflevere, vil jeres barn også være tryg ved at være i dagpleje. Jeg glæder mig meget til at møde dig og dit barn og I er altid velkomne til at komme og besøge os.